Crowdfunded.dk

Giv liv til de projekter du tror på Finansier projekter i fællesskab og bliv en del af noget større.

Crowdfunding statistik 19. juni 2012

Filed under: Crowdfunding issues — Crowdfunded.dk @ 9:42 am

Denne artikel giver dig et indblik i crowfunding sitet Kickstater‘s statistik. Kickstarter var de 1ste til at lave en IT platform over konceptet crowdfunding i USA og har i dag stor succes med konceptet.

2011 var et år med milepæle i Crowdfunding industrien.

I april 2011 fejrede Kickstarter deres anden fødselsdag ved at annoncere $ 50 millioner i løfter.

I juli 2011 nåede de 10.000 succes finansierede projekter.

Og i oktober nåede de 100 millioner dollar i løfter og fik deres +1000000 sponsor.

Det var et begivenhedsrigt år 2011.

Lad os se på nogle statistikker for 2011 hos Kickstarter:

  • Iværksatte projekter: 27,086
  • Succesfulde projekter: 11,836
  • Dollars indsamlet: 99,344,382 $
  • Udvalgte belønninger: 1,150,461
  • Total besøgende: 30,590,342
  • Projekt succes rate: 46%

I 2010 så det sådan ud hos Kickstarter:

  • Iværksatte projekter: 11,130
  • Succesfulde projekter: 3.910
  • Dollars indsamlet: 27638318 $
  • Udvalgte belønning: 322,526
  • Total besøgende: 8,294,183
  • Projekt succes rate: 43%

Det samlede beløb indsamlet var tæt på 100 millioner dollars i 2011. Mere end en million belønninger blev uddelt, næsten de firedoble end året før. Ca. 1.000 projekter blev med succes finansieret hver måned. Faktisk lykkedes det flere projekter i 2011, end der blev lanceret i 2010.

Kategori Finansiering

De største kategorier er fortsat:

  1. Film -32 millioner dollars
  2. Musik -19 millioner dollars

Design kategorien oplevede den største vækst i igangsat projekter (235 i 2010 mod 1.060 i 2011)

Games kategorien oplevede den største procentvise stigning i tilhængere (op 730%)

Dans kategorien havde den højeste succesrate (74%).

Alle de 13 kategorier fik mindst $ 1 million i crowdfunded donationer. Mest populære belønning 2011 var crowdfunding projektet Cosmonaut med  5.623 sponsorer og crowdfunding projektet Coffee Joulies med 4,246 sponsorer.

Mest produktive enkel sponsor støttede 56 projekter i 2009. I 2010 var antallet tredoblet til 179 projekter. Den største sponsor i 2011 støttede 724 projekter.

Årets største lancering kom fra crowdfunding projektet Elevation Dock, der fik astronomiske 165,910 dollars i løbet af de første 24 timer. Elevation Dock mere end fordoblet den tidligere rekord sat blot to uger før. Et crowdfunding projekt af bandet Five Iron Frenzy rejste $ 80.000 på day one.

Video præsentationer til crowdfunding projekter var mere brugt på Kickstarter i 2011: næsten 80% af projekterne havde en projekt video. I 2010 lancerede 69% af crowdfunding projekterne med en video, og kun 53% gjorde det i 2009.

Hvis konceptet crowdfunding bliver mere udbredt i Danmark end tilfældet er i dag med 2 crowdfunding sites,  her iblandt sitet crowdfunded.dk ville flere iværksættere og andre innovative personer kunne skabe flere arbejdspladser og det er det vi i crowdfunded regi vil prøve på i 2012.

Indtil nu er der “kun” indsamlet lidt over 70.000 DKK ind til forskellige crowdfunding projekter i Danmark mod over 1.8 mill SEK i Sverige via sitet FundedByMe så der er potentiale i dette koncept hvis bare de rigtige ideer og projekter kommer på banen og crowdfunding konceptet bliver markedsført på et højere niveau end tilfældet er i dag.

Af Søren Andersen (founder af crowdfunded.dk)

Reklamer
 

Er Crowdfunding “The New Black” når iværksættere skal finde finansering ? 13. december 2011

Filed under: Crowdfunding issues — Crowdfunded.dk @ 12:03 pm

Sidste år blev det klart, at Crowdfunding var ved at blive Big Business world wide og i Danmark manglede vi et lignende alternativ til kreative, innovative entrepreneurer – iværksættere som ikke kunne  kickstartes på grund af manglende finansering. Derfor blev Crowdfunded.dk  stiftet med base i Danmark.

Med fremkomsten af mange ​​Crowdfunding platforme over hele verden, synes det værdifuldt at tage et nærmere kig på fremtiden og den måde Crowdfunding kan bidrage til et sundt iværksætterklima i Danmark.

Efter min mening kommer det helt an på, hvad alle disse platforme rent faktisk leverer til projektejere eller kommende iværksættere.

Idag findes der tre typer af platforme hvoraf kun den ene bruges i Danmark:

1. Crowdfunding som en metode med sponsorer ( ikke-økonomisk afkast)

Et eksempel på en sådan platform er det meget succesfulde website http://www.kickstarter.com i USA. Her kan du finde crowdfunding midler til dine projekter efter eget valg mod til gengæld at give f.eks. en prototype eller en anden form for ikke-finansielle afkast. Kickstarters er dog forbeholdt amerikanske statsborgere og kan derfor ikke bruges af borgere i andre lande.

Succesen er baseret på dit økonomiske engagement i projektet og beløbet til at realisere projektet er oplyst af projektejeren.  Det er også konceptet for Crowdfunded.dk platformen i Danmark.

2. Crowdfunding med gæld og et afkast (P2P-lån)

Senest har mange P2P udlån platforme brugt Crowdfunding til finansiering af udgifterne i start-ups. Ved at finansiere et iværksætter projekt med P2P gæld , mener jeg det er en irrationel beslutning idet crowdfunders er forpligtet til at afdække den forbundne risiko.

Denne tendens ser vi også på platforme til mikrofinansiering, hvor iværksættere i udviklingslandene betaler op til 1,5-2% i rente om måneden, svarende til 20% på årsbasis.

Dermed giver nogle platforme mulighed for at projektejere kan fastsætte renten ved at tilbyde at tilbage betale en rente på til 20%!

Det er et dejligt perspektiv for investorer, men en personlig kassekredit i din lokale bank er langt billigere.

Hvor sikker en iværksætter er du hvis du lader din nettofortjeneste fordampe af rentebetalinger i den størrelses orden?

3. Aktie baserede Crowdfunding med en potentiel økonomisk afkast og ejerskab

(desværre ikke muligt i Danmark endnu)

Selv om det af mange betegnes som umulig på grund af den gældende lovgivning på området i Danmark findes der allerede i andre lande aktie baserede platforme som har stor succes med denne form. Et godt eksempel er Crowdcube i England som har stor succes i disse dage.

Crowdcube platformen gør det muligt at benytte investeringer i nystartede iværksætter virksomheder eller i allerede eksisterende virksomheder med direkte afkast.

Til gengæld bliver iværksætteren ejeren af virksomheden.  Set  i  forhold til Crowdfunding med gæld (P2P) en langt bedre model, som passer bedre til potentielle investorer og iværksætteren.

Aktie baserede crowdfunding vil naturligvis bidrage til et sundere iværksætterklima i Danmak men vi skal lige have politikkerne og finansminsteriet overbevist om at det er den rette løsning for at kunne kickstarte iværksætteriet i Danmark.  Iværksætter skatten skal også fjernes i den forbindelse så vi igen kan finde risiko villig kapital på det Danske marked.

I dag er det sådan at der ved investeringer på under DKK 400.000 skal udarbejdes et prospekt som skal godkendes af forskellige myndigheder for at beskytte den “uprofessionelle” investor.

Ved investeringer over DKK 400.000 betegnes investorer som professionelle og derfor skal der ikke udarbejdes prospekter.

Af Søren Andersen – Stifter af Crowdfunded.dk